Tagareal og hældning fra luftfoto — hvad du kan måle, og hvad du ikke kan

Det, billedet faktisk viser

Et nadirortofoto er optaget lodret ned og rettet op mod en terrænmodel. Det, du måler i det, er tagets vandrette projektion — altså den skygge, taget ville kaste ved sol i zenit. Det er ikke det samme som tagfladen.

Forskellen er ren geometri: det virkelige tagareal er det projicerede areal divideret med cosinus til hældningen. På et fladt tag er forskellen nul. På et almindeligt dansk sadeltag er den mellem ti og femogtyve procent — nok til at et materialeestimat bliver forkert, og nok til at et tilbud bliver det.

Omregningen, du kan skrive op på en seddel

Hældningen kan du ikke læse ud af et lodret billede

Og det er netop dét, tallet ovenfor kræver. Der er fire steder at hente den, i stigende rækkefølge efter pris.

Spørg ejeren eller slå byggeåret op: huse fra samme periode og egn har ofte samme hældning, og en tagtype indsnævrer intervallet meget hurtigt. Det er gratis og rigtigt nok til et første overslag.

Brug en højdemodel: kender du tagryggens højde over tagfoden og den vandrette afstand mellem dem, har du hældningen direkte.

Brug skråfotos — de skrå billeder, der viser bygningen fra siden og dermed taghældningen. De findes som gratis offentligt datasæt med dækning af alle danske adresser, men de ligger ikke i noget API hos os. Vi skaffer dem som opgave.

Flyv: en droneflyvning giver en målbar 3D-model af taget, med hældning pr. flade. Det er den dyre løsning, og den rigtige, når beslutningen er stor nok.

De to fejl, der gør et tilbud forkert

Bygningshældning: høje bygninger står ikke lodret i billedet

Et ortofoto rettes op mod en terrænmodel, ikke mod bygningerne. Derfor hælder høje konstruktioner væk fra billedets midte, og deres fodaftryk forskydes. På et parcelhus er det til at leve med. På en boligblok i fem etager er kantmåling ikke sikker, og du måler let facaden med.

Tommelfingerregel: brug ortofotoet til at finde og afgrænse, ikke til at måle kanter på høje bygninger.

Alderen: billedet er fra sidste gang, der blev fløjet

Serierne flyves én gang om året, og når den næste udkommer, kan den foregående være op mod fjorten måneder gammel. En ny tilbygning, en ny carport eller et tag, der blev lagt om i foråret, er der ikke.

Det er ikke en fejl i dataene — det er kadencen. Men det er den hyppigste grund til, at en kunde siger »det ligner ikke mit hus«.

Brug forårsserien, og vær opmærksom på skyggerne

Forårsserien flyves uden løv. Det er den afgørende fordel på tage: nabotræer skjuler ikke tagfladen, og du kan se hele taget i stedet for at gætte den sidste tredjedel.

Men lav forårssol giver lange skygger. Vil du vurdere skyggeforhold for solceller, så læs ikke skyggen direkte af billedet — den er fra en tilfældig formiddag i marts eller april og siger intet om juni. Brug billedet til at se hvad der står der, og regn skyggen ud af objekternes højde og position.

Fremgangsmåden, vi selv ville bruge

1. Slå adressen op i forårsserien og se, om bygningen overhovedet ser ud som forventet.
2. Mål den projicerede tagflade pr. tagflade, ikke på hele bygningen under ét.
3. Skaf hældningen fra en anden kilde end billedet.
4. Divider med cosinus, eller gang med faktoren i tabellen ovenfor.
5. Læg en margen oven på, hvis billedet er over et år gammelt — og flyv kun, når beslutningen er dyr nok til at retfærdiggøre det.

Videre læsning

• Forår eller sommer? Vælg den rigtige ortofotoserie Hvilken serie der viser taget uden løv, hvad skyggerne gør ved målingen, og hvornår årstiden alene gør konklusionen forkert.
• Hvad koster en droneopmåling i Danmark? Når det nationale ortofoto ikke rækker, og der skal flyves: hvad en flyvning koster, og de fem ting, der flytter prisen.
• Hvad 12,5 cm rækker til Hvor grænsen for tagmåling på et nationalt ortofoto går, og hvad der kræver en flyvning.