Viden ·
Hvad 12,5 cm rækker til — og hvornår du har brug for 2 cm
De gratis nationale billeder er skarpere, end folk tror, og ringere, end tallet antyder. Forskellen ligger ikke i pixelstørrelsen, men i tre andre ting, der sjældent står på databladet. Her er hvor grænsen går, og hvad der ligger på den anden side af den.
Vi tilbyder ikke API'et i dag, og vi har ingen dato for det. Billederne henter og leverer vi som opgave — ring på +45 42 72 45 10.
12,5 cm og 15 cm er begge rigtige — de måler bare ikke det samme
Det her forvirrer alle, der læser to datablade i træk, og det er værd at få ryddet af vejen først, fordi det ikke er en fejl i nogen af dem.
15 cm er optagelsens GSD — *ground sample distance*, altså hvor meget terræn ét sensorelement dækkede i det øjeblik, billedet blev taget. Hele landet er fløjet i 15 cm siden 2015, og udvalgte områder samt hovedstadsområdet i 10 cm.
12,5 cm er det leverede ortofotos pixelstørrelse — gitteret, det færdige, terrænkorrigerede billede er skåret i, efter at optagelsen er rettet op og sat sammen. Det er det tal, du får, når du henter et billede.
Et leveret gitter, der er finere end optagelsen, lyder bagvendt, men er helt almindeligt: ortorektificeringen resampler alligevel, og et rundt tal gør mosaikken nemmere at arbejde med. Det giver dig bare ikke detaljer, optagelsen ikke indeholdt. Regn på 15 cm, når du vurderer, om noget kan ses. Regn på 12,5 cm, når du regner i pixels.
Hvad du kan se ved 12,5 cm
Den brugbare tommelfingerregel er ikke, at et objekt skal være større end én pixel. Den er, at du skal bruge nogle få pixels for at opdage noget, en håndfuld for at genkende det, og betydeligt flere for at måle på det. Tre niveauer, tre vidt forskellige krav til opløsning.
Det er grunden til, at en tagflade er let, en tagrende er på grænsen, og en revne i en tagsten slet ikke er der. Tagfladen er mange meter; tagrenden er nogle få pixels bred; revnen er usynlig, uanset hvor længe du zoomer.
| Opgaven | Går det ved 12,5 cm? | Bemærkning |
|---|---|---|
| Tagareal og tagets omrids | Ja | Projiceret areal. Hældningen skal lægges oveni, og den kommer ikke fra billedet |
| Tælle og placere solpaneler | Ja | Et panel er over en meter på den korte led — rigeligt |
| Markgrænser, dræn, læhegn, befæstede arealer | Ja | Brug forårsserien; sommerserien skjuler jorden |
| Ovenlys, skorsten, ventilationshætte | Som regel | Synlige som objekter, ikke målbare på centimeteren |
| Tagrender og inddækninger | På grænsen | Få pixels bred. Du kan se, at der er en — ikke hvordan den har det |
| Revner, løse tagsten, mosvækst, rust | Nej | Tilstand er ikke en opløsningsopgave ved dette niveau |
| Facader | Nej | Et nadirbillede ser lodret ned. En facade er lodret og har intet areal set oppefra |
| Volumenberegning på en bunke | Nej | Kræver en højdemodel, ikke et billede |
De tre ting, der begrænser mere end pixelstørrelsen gør
Når et nationalt ortofoto ikke rækker til en opgave, er pixelstørrelsen sjældent den egentlige årsag. Tre andre forhold slår til først, og de står ikke øverst på noget datablad.
Alderen. Serierne flyves én gang om året og udgives i maj–juni. Billedet kan derfor være op mod fjorten måneder gammelt, når den næste årgang lander. Alt byggerelateret er forældet. Det er den enkeltstående største svaghed ved kilden og den klareste grund til, at nogen betaler for en flyvning.
Bygningshældningen. Ortorektificeringen bruger en terrænmodel. Høje bygninger står derfor ikke lodret i billedet — de hælder væk fra nadir, og deres fodaftryk forskydes. Fint til kontekst, ikke sikkert til præcis kantmåling på en høj bygning. På et parcelhus er effekten lille; på en silo eller en boligblok er den ikke.
Sømme og farveskift. En landsdækkende mosaik er sat sammen af mange flyvninger, og overgangene ses — mellem flyvestriber og mellem kommuner, der er fløjet i forskellig GSD. Lægger du to områder ved siden af hinanden og konkluderer på en farveforskel, kan du være ved at konkludere på en søm.
Nøjagtighed er ikke det samme som opløsning
To forskellige spørgsmål bliver tit til ét: *hvor små ting kan jeg se* og *hvor rigtigt ligger de*. Opløsningen svarer på det første. Det andet er geometrisk nøjagtighed, og det har sit eget tal.
Den oplyste nøjagtighed er 2 pixels RMSE. Hvor billedet er optaget i 10 cm, svarer det til omkring 20 cm. Det er rigeligt til arealer og til at fastslå, hvad der står hvor. Det er for groft til en skelgrænse, og en skelgrænse skal under alle omstændigheder komme fra matriklen frem for fra et billede.
Praktisk konsekvens: brug billedet til at måle *geometri* — længder, arealer, afstande mellem ting i samme billede. Brug det ikke som facit for *placering* i forhold til en juridisk grænse.
Den anden ende af stigen
Det er værd at kende skalaen opad og nedad, fordi den gør det nemmere at se, hvornår 12,5 cm er overkill frem for utilstrækkeligt.
Nedad: omkring 10 m. Frie satellitdata fra Sentinel-2 dækker hele Danmark hver få dage. Ved 10 m er et parcelhus cirka én pixel — satellitten svarer på »har dette areal ændret sig«, aldrig på »hvad er der på det tag«. Og skyer er den reelle begrænsning i Danmark, ikke revisitfrekvensen. Satellitlag er ikke med i API'ets første version; det ligger på vejkortet.
Opad: 1–5 cm. En droneflyvning giver typisk en størrelsesorden finere end de nationale billeder, og med RTK-udstyr en positionsnøjagtighed i opmålingsklassen. Det er også her, du kan få det, et nadirbillede principielt ikke kan give dig: punktsky, højdemodel, volumen, facader og termografi.
Og mellem de to: skråfotos. Danmark har et landsdækkende skråfotosæt, adresseindekseret, med en nadirvisning og fire skråvisninger per adresse. Det er den rigtige kilde, hvis spørgsmålet handler om en facade eller om taghældning set fra siden. Det er ikke en del af API v1 og ligger på vejkortet.
Hvornår du skal betale for en flyvning
- Hvornår er svaret »nej, brug de gratis billeder«?
Når opgaven handler om areal, omrids, placering eller kontekst, og når måneder gammel information er godt nok. Det dækker overraskende mange opgaver — herunder det meste af et første overslag.
Og når du blot skal se, hvordan noget så ud *før* en hændelse. Der findes allerede et billede, og det kan ingen flyvning lave om på.
- Hvornår er en flyvning den eneste vej?
Når du har brug for en bestemt dato. Det er den eneste egenskab, de nationale billeder principielt ikke kan levere — kadencen er årlig, og du bestemmer den ikke.
Og når du har brug for noget andet end et lodret foto: højde, volumen, punktsky, facade eller varme. De kommer ikke af en finere pixel, de kommer af en anden slags optagelse.
- Kan jeg ikke bare zoome længere ind?
Nej. En flisetjeneste udleverer gerne et billede på et højere zoomniveau, men den opskalerer kun det, der allerede er optaget. Billedet bliver større, ikke skarpere.
Det er den dyreste misforståelse på listen, fordi den ikke ligner en fejl. Du får et billede, der ser rimeligt ud, og træffer en beslutning på detaljer, der er regnet frem frem for målt.
- Hvad koster en flyvning så?
Det afhænger af areal, leverance og hvor hurtigt du skal have det. Vi holder priserne ét sted frem for at gentage dem rundt omkring, netop så de ikke når at blive forskellige — se prissiden, eller ring og få et tal på din konkrete opgave.
Beslutningen på én linje
Spørg ikke, hvor mange centimeter du har brug for. Spørg, hvilken dato billedet skal være fra, og om svaret kan ses lodret oppefra.
Kan opgaven løses på et lodret billede fra sidste forår, er de nationale ortofotos gratis, landsdækkende og gode nok — og de er der i dag. Kan den ikke, hjælper ingen opløsning, for så er det ikke opløsningen, der er problemet.
Telefonen er vejen — ring, så finder vi ud af, hvilken af de to din opgave egentlig har brug for: de nationale billeder henter vi, og en flyvning sætter vi i gang hos en operatør.
Kilder og videre læsning
- Klimadatastyrelsen — vilkår og priser Optagelsens GSD, de 10 cm i udvalgte områder, og den oplyste nøjagtighed på 2 pixels RMSE.
- GeoDanmark Ortofoto Produktet, samarbejdet bag det, og hvad der er fløjet hvornår.
- Dataforsyningen — ortofoto, produktbeskrivelse Leveringsform, bånd og de tal, der står på selve produktet.
- Hvad koster en droneopmåling i Danmark? Hvad der flytter prisen på den anden ende af stigen — og hvornår du slet ikke skal betale for en flyvning.
- Tagareal og hældning fra luftfoto Den konkrete udregning, når 12,5 cm faktisk rækker: projiceret areal, hældning og de to fejl der gør et tilbud forkert.
- Forår eller sommer? Vælg den rigtige ortofotoserie Den anden halvdel af »kan det ses«: hvad løvet skjuler, og hvornår ingen af serierne duer.
Er du i tvivl om, hvilken ende af stigen din opgave hører til, så ring på +45 42 72 45 10. Det tager som regel to minutter at afgøre, og svaret er oftere »brug de gratis billeder«, end folk regner med.