Satellit, ortofoto eller drone?

De tre niveauer side om side

Satellit

Satellitlaget er Sentinel-2 fra Copernicus: ti meters opløsning i de bånd, vi bruger, og en passage over Danmark hvert par dage. Det er gratis data.

Det er niveauet til forandring. Et felt, et areal, en byggegrund set hver uge gennem en vækstsæson fortæller dig hvad der ændrer sig, og hvor du skal kigge nærmere. Billederne er atmosfærisk korrigerede, så to optagelser fra forskellige uger er sammenlignelige.

Grænserne er til at få øje på. Ti meter er ikke bygningsskala — et parcelhus fylder omtrent én pixel, så satellitten kan fortælle dig at noget har ændret sig på grunden, aldrig hvad der er på taget. Og skydækket er den egentlige begrænsning i Danmark: passagen hvert par dage er en optagelse, ikke et brugbart billede. Mange danske passager er dækket af skyer. Vi oplyser skydækningsprocenten på hver scene, så du selv kan se hvad du kigger på. Om vinteren står solen desuden så lavt på vores breddegrad, at skygger og farvegengivelse bliver dårlige fra november til januar.

Satellit ligger ikke i noget API hos os. Vi skaffer det som en opgave: ring og beskriv området og perioden.

Nationale ortofotos

De nationale ortofotos er GeoDanmark-ortofotos, produceret af Klimadatastyrelsen sammen med landets 98 kommuner. Hele Danmark fotograferes fra luften to gange om året i 12,5 cm, med fire kanaler — RGB plus nærinfrarød — i EPSG:25832.

Der er to serier. Forårsserien flyves før løvspring, typisk fra begyndelsen af marts til begyndelsen af maj, og udgives maj–juni. Den viser terræn, tage, befæstede arealer og afvanding, fordi der ikke er blade i vejen. Sommerserien har løv på træerne: bedre til vegetationens tilstand, dårligere til alt, der ligger under en trækrone. Vi oplyser altid hvilken serie og hvilket optagelsesvindue et billede kommer fra, fordi de to serier fører til forskellige konklusioner om det samme sted.

Grænserne: billedet kan være op mod fjorten måneder gammelt, når den næste serie udkommer, så alt byggerelateret er forældet. Høje bygninger hælder væk fra lodret i et ortofoto, fordi rektificeringen bruger en terrænmodel — fint til sammenhæng, ikke til præcis kantmåling på høje huse. Og der er synlige sømme og farveskift mellem flyvestriber og mellem kommuner, der er fløjet i forskellig opløsning.

Et punkt, der er nemt at overse: det nærinfrarøde bånd følger med. Det betyder, at der ligger gratis vegetationsdata i billeder, de fleste bare bruger som baggrundskort — nok til et vegetationsindeks uden at betale for et kommercielt datasæt.

Det er gratis offentligt data, og vi tager ikke penge for selve billederne — kun for at hente dem og gøre dem brugbare.

Droneflyvning

En droneflyvning ligger typisk på 1–5 cm pr. pixel, altså omtrent en størrelsesorden skarpere end det nationale ortofoto. Du kan få ortofotomosaik, punktsky, 3D-model, højdemodel, volumenberegning, facadescanning og termiske optagelser.

Det afgørende er ikke opløsningen, men datoen: det er det eneste niveau, hvor du bestemmer, hvornår billedet bliver taget. Derfor er det dronen, der dokumenterer en skade i sidste uge, et byggeri i denne måned eller et varmetab i nat.

Grænserne er vejr, lys og regler. Dansk vinter er en reel planlægningsfaktor, og flyvninger tæt på mennesker, i byzone eller uden for synsvidde kræver en operationel tilladelse fra Trafikstyrelsen eller en erklæring efter et standardscenarie. Det er den væsentligste grund til, at valget af operatør betyder noget — og den opgave tager vi.

Vi ejer ingen droner. Vi formidler opgaven til en certificeret dansk operatør, der har det rigtige kamera og må flyve netop dér.