Forår eller sommer? Vælg den rigtige ortofotoserie til opgaven

De to serier, side om side

Vælg efter hvad der skal være synligt

Reglen er ikke »den nyeste« og heller ikke »den pæneste«. Den er: hvad skal kameraet kunne se forbi?

Den fejl, der oftest gør konklusionen forkert

Den dyreste fejl er ikke at vælge den forkerte serie. Det er at sammenligne de to med hinanden og kalde forskellen for en ændring.

Et forårsbillede og et sommerbillede af den samme grund ser dramatisk forskellige ud: en trækrone dækker carporten på det ene og ikke på det andet, skyggerne falder et andet sted, og farverne er ikke de samme. Intet af det er sket på stedet. Det er årstiden.

Vil du se en ændring over tid, så sammenlign forår med forår eller sommer med sommer. Det er den eneste sammenligning, hvor forskellen betyder noget — og det er grunden til, at serie og årgang skal stå skrevet ned sammen med resultatet.

Tre ting, der forvirrer, og som ikke er din fejl

Billedet skifter farve midt over grunden

Du ligger på en sammenføjning mellem to flyvestriber, eller på en kommunegrænse. De nationale ortofotos er en mosaik, og nabostriber er hverken optaget i samme minut eller nødvendigvis i samme lys. Nogle kommuner er desuden fløjet i en finere opløsning end deres naboer. Synlige sømme og farveskift er normale og betyder ikke, at dataene er forkerte.

En høj bygning ser ud til at hælde, og jeg kan se facaden

Ortorektificeringen retter billedet op efter en terrænmodel, ikke efter bygningerne. Høje konstruktioner hælder derfor væk fra billedets midte, og deres fodaftryk ligger forskudt i forhold til, hvor de i virkeligheden står.

Til kontekst og genkendelse er det uden betydning. Til at måle en kant på en høj bygning er det ikke — og det er et af de steder, hvor en flyvning med en aftalt leverancespecifikation er det rigtige svar i stedet for et nationalt ortofoto.

Hvor nøjagtigt er det så?

Den oplyste nøjagtighed er 2 pixels RMSE. Hvor billedet er optaget i 10 cm, svarer det til omkring 20 cm. Det er rigeligt til arealer og til at identificere, hvad der står hvor. Det er for groft til at skændes om en skelgrænse.

Det, ingen af serierne kan: være ny

Kadencen er årlig. Et billede kan derfor være op mod fjorten måneder gammelt den dag, den næste serie udkommer — og det gælder uanset hvilken af de to serier du vælger.

For alt, der handler om byggeri, om en skade eller om noget, der er sket i denne sæson, er det afgørende. De nationale ortofotos er et fremragende »før«. De er aldrig et »efter«.

Det er den ene situation, hvor svaret ikke er en serie, men en flyvning. En droneopgave er det eneste af de tre niveauer, hvor det er kunden, der bestemmer optagedatoen.

Se hvad en flyvning koster

Vælg serien i kode, ikke i hovedet

Henter du selv fra Dataforsyningen, er valget servicenavnet. De to serier ligger på hver sit endpoint, og lagnavne og årgange skifter over tid — så begynd med at spørge tjenesten om capabilities i stedet for at gætte.

# Forår — uden løv
curl -H "token: DIN_TOKEN" \
  "https://api.dataforsyningen.dk/orto_foraar?service=WMS&request=GetCapabilities&version=1.3.0"

# Sommer — med løv
curl -H "token: DIN_TOKEN" \
  "https://api.dataforsyningen.dk/orto_sommer?service=WMS&request=GetCapabilities&version=1.3.0"

Capabilities-svaret fortæller både lagnavne, understøttede koordinatsystemer, billedformater og dækning. Det er ét kald, og det er billigere end at læse et blogindlæg fra en anden årgang.

Eller spørg metadata i stedet for at antage

Hos os er serien en parameter og ikke et endpoint: ortho_spring eller ortho_summer på billedkaldet. Udelader du den, får du forårsserien, fordi den er den rigtige til flest af de opgaver, folk faktisk møder op med.

Vigtigere er metadata-kaldet, som er det første, en integration bør lave. Det svarer på, hvilke serier der findes netop dér, hvilket år de er fra, hvilken periode de er optaget i, og hvornår de er udgivet — plus kilde, koordinatsystem, kanaler og licens. Så behøver ingen i dit team at huske, hvilket billede en konklusion byggede på: det står i svaret.

Optageperioden er den oplysning, folk undervurderer. Det er den, der afgør, om du kigger på løv eller på jord — og dermed om din konklusion holder.

Kilder og videre læsning

• GeoDanmark Ortofoto Hvem der producerer serierne, hvornår forårsserien flyves, og hvornår den udkommer.
• Klimadatastyrelsen — vilkår og priser Dækning, opløsning og den oplyste nøjagtighed på de nationale ortofotos.
• Dataforsyningen-token: opret, navngiv, forny Tokenen, du skal bruge til kaldene ovenfor — og hvad du gør, når den udløber.
• Sådan henter du et dansk ortofoto over WMS i EPSG:25832 GetMap-kaldet, der giver dig billedet, når du har valgt serie.
• Hvad 12,5 cm rækker til Den anden halvdel af »kan det ses«: opløsningen, alderen og bygningshældningen.